I dag, den 31.august er den officielle sidste sommerdag. I morgen 1.september begynder officielt efteråret. Når jeg er i min have, ser jeg at planterne er i tilbagetrækning – på retræte. De er lige så stille i gang med at visne og gøre sig klar til efterår og vinter. Moder Jord bevæger sig atter en gang fra sommer, overflod og kreativitet, til lavere energi, refleksion og tilbagetrækning i de mørkere efterårs- og vintermåneder. Naturens kraft bevæger sig fra udadvendt til indadvendt. Energien lagres i jorden, i mørket, hvor den hviler og gør sig klar til den igen kan spire og gro, til foråret.
Mørket og jorden er naturens vigtigste skabelsesrum. På samme måde som livmoderen er menneskehedens vigtigste skabelsesrum.
Vinteren kom væsentligt tidligere end forventet til mig i år. Jeg sidder stille med min brækkede fod og føler mig også i tilbagetrækning. Der er sorg forbundet med denne tilbagetrækning, da den ikke er helt selvvalgt. Men måske var det lige præcis det her jeg havde brug for? Når jeg tænker over hvilket usædvanligt, til tider provokerende langsomt tempo jeg har været tvunget til at bevæge mig i, de sidste 17 dage, og hvor god effekt det har haft på mit indre tempo, min puls, mit tankemylder og mit temperament, så erkender jeg at det var lige denne tilbagetrækning jeg havde brug for. Jeg har givet slip på og aflyst stort set alt der har stået i min kalender, for at hvile og heale min brækkede fod. Jeg har benyttet denne pludselige omstændighed til at tænke, reflektere, skrive og kigge på planterne i min have.
Foran mig venter der et spændende efterår, men for at foden skal kunne heale og bygges op på nyt, skal der stadigvæk ro og hvile til, i flere uger endnu.
Jeg håber at der på den anden side af denne tilbagetrækning, ligger fornyet skaberkraft.