Trommemeditation til Høstfuldmånen.

Nederst i dette indlæg finder du en 7 minutters trommemeditation.

Lidt om trommens historie.

Hjerteslagene fra alle levende organismer, tordenbrag i en storm, bølgernes rytmiske dunk – trommen taler sit eget sprog. Et sprog vi alle kender.  

Fra de tidligste rytmer i den menneskelige civilisation til den moderne musiks elektriske puls har intet instrument været så vigtig for menneskets oplevelser som trommen. Det er et af de ældste instrumenter mennesket kender. Et redskab til rytme, der overskrider grænser, kulturer og århundreder.

Gennem historien har trommer indtaget en unik plads i samfundets kulturelle, psykologiske og sociale liv. Den er redskab til ritualer og festligheder, instrument til krig og fred og medie til historiefortælling og åndelig transcendens.

Arkæologiske fund, tyder på, at de tidlige mennesker fremstillede og spillede på trommer, for så lang tilbage som 6000 år siden på tærsklen til den yngre stenalder.

Trommens historie er i sidste ende historien om menneskelige forbindelser.  

*Kildehenvisning: Artiklen: ”Udviklingen af menneskehedens første stemme: Sådan har trommer formet menneskets historie”. Af John Divinagracia til det digitale dagblad, ”Arbejderen.dk” 15. JULI 2025. 

Mit eget forhold til trommen”At ride på trommen”.

Trommen er en meget vigtig del af min naturspirituelle praksis. Mit forhold til trommen er relationelt og hjerteligt. Jeg har forskellige trommer, som jeg bruger til forskellige formål. Jeg bruger trommerne i healingarbejde, i min måde at udtrykke mig på, ofte kombineret med lyde og sang og i meditationsarbejde. Mange har brug for stilhed, når de mediterer og det kan absolut forekomme at jeg har brug for stilhed under meditation, men som oftest har jeg brug for trommerne i ørene, imens jeg mediterer eller tager på trommerejse. At bruge trommen i meditation eller trance, kaldes ”at ride på trommen”. 

Måske kunne du også tænke dig at lave en trommemeditation? 

Instruktion til trommemeditation.

Nedenunder har jeg lavet en 7,20 minutters trommesession. (bedst med høretelefoner eller earpods.) 

Når du tænder lydfilen, starter trommen. I slutningen af trommemeditationen, ændre rytmen sig meget. Dette er for at ”kalde dig hjem” og opfordre dig til lige så stille at komme tilstede i din fysiske krop og i rummet du befinder dig i, som du lige om lidt skal slå øjnene op i. Trommesessionen afsluttes med en joik-inspireret, ordløs sang.

Til denne trommesession, bruger jeg min unikke, samiske tromme, håndlavet af Team Fourbears  https://peterfourbears.com/ og designet af samiske noaidi Eirik Myrhaug Partapuoli https://www.livstreet.com/.

Jeg plejer at tænde et lys, sætte/lægge mig godt til rette og svøbe mig ind i et tæppe. Måske har du et spørgsmål du vil meditere over eller måske du bare har brug for at være med trommerne.

Måske er du på rejse og har brug for at koble af i et tog eller en bus.

Jeg trækker vejret dybt, tænder for trommen og lukker øjnene. Eventuelt kan du binde et tørklæde foran øjnene.

God ridetur…